Plads til børn

 

 

Af Lone Jakobsgaard, Volapyk! Aps

 

Det, der møder os, da vi træder ind i insti­tutionen er duften af nybagte boller, og inde i det store samlingsrum, hvor køkke­net også ligger, summer der af aktivitet. Børnene er lige blevet færdige med af spi­se boller, og ”køkkenchefen” er allerede i gang med at skulle forberede næste mål­tid.

Men der dufter af mad, der er liv, grin, børnesnak og praktiske opgaver, der skif­ter ejermand i husets centralnervesystem.

”Vi er bare privilegerede, at have vores helt egen ”køkkenchef””, lyder det fra Ulla Nielsen om Janni Jensen, der er køk­kenleder i Skovbrynet.

 

Ny institution

 

Ulla Nielsen, der er leder og ejer af den private daginstitution Skovbrynets Børne­hus fik ideen til at åbne i 2012, med om­drejningspunkt i et fleksibelt pasningstil­bud – dvs. pasning på alle døgnets timer. Placeringen som nabo til Hotel Nyborg Strand gjorde også, at det skulle være mu­ligt at hotellets ansatte og gæster kunne gøre brug af institutionens fleksibilitet.

”Vi har gennem hele forløbet haft et rigtig godt samarbejde med Hotel Nyborg Strand, hvor nogle af de ansatte har nydt godt at, at vi her her”, lyder det fra Ulla Nielsen. Hun fortsætter ”Men vi har jo selvfølgelig forskellige forældregrupper, - så vi har næsten aldrig lukket, med en for­ældregruppe på 17-20 pendlerfamilier og familier der arbejder i weekenden. Der er som regel altid børn om lørdagen”.

     Da Skovbrynets Børnehus åbnede star­tede man med at have lørdagen som et gratis tilbud, der var en mulighed at bru­ge, hvis blot barnet fik en fridag på et an­det tidspunkt i løbet af ugen, og maximalt 60 timer om ugen i institutionen. Pasnin­gen udenfor de ”almindelige” åbningsti­der er for de børn, der er tilmeldt modul­ordningen, og der er seks forskellige moduler, alt efter hvor mange timer, der er behov for.

     ”Da vi åbnede med den gratis lørdag, var der mange som havde gjorde brug af det, men vi oplevede hurtigt at åbningsti­der som vores gør, at man kommer tætte­re på familierne, og det betyder også at man spotter, hvis der er familier som har brug for en dialog med os, hvis deres børn ikke fik den aftalte fridag. Og den dialog er vi også til for”, lyder det fra Ulla.

”Men det er ikke det typiske billede, at de, der gør brug af modulordningen er de familier, hvor deres børn er her længst, - det er faktisk dem, der er her i kortest tid”, fortsætter hun.

     Kort efter opstarten var det dog nød­vendigt, at gøre lørdagen til en del af mo­dulordningen, og de familier, der havde et reelt behov for tilbuddet fortsatte i den betalende ordning.

     Man kender forældrenes arbejdsbehov seks uger før som i mange af de øvrige døgnåbne daginstitutioner, så det er til for lederen at planlægge personalets vagt­planer og behovet for medarbejdere.

 

Private institutioner i kommunal jungle

 

Et område, der udfordrer leder Ulla Niel­sen rigtig meget er den forskelsbehand­ling hun har oplevet i forbindelse med en udvidelse af normeringen på fem børn.

”Jeg kan godt forstå, at de institutio­ner, der vil prøve kræfter med dette områ­de kan blive lidt skræmt, for det er kun på papir, at det er nemt at udvide med fem børn. Det koster en halv guldbarre, at ud­føre det i praksis. Som institutioner ople­ver vi ikke at blive behandlet som andre virksomheder, da man jo ikke overfor øvri­ge private virksomheder blander sig i de­res omsætning ift. en tilladelse til at udvi­de”, fortæller Ulla.

For Skovbrynets Børnehave betød det, at der skulle laves dels en ny opgørelse af gulvarealet, der skulle stilles en garanti provision, der skulle laves en ny støjmåling og der skulle kigges på ventilationen, alt sammen noget man havde været igennem blot et par år forinden, hvor institutionen åbnede.

”Man bliver lidt hårdhudet, og virkelig prøvet sig selv af i den her branche som privat institution. Jeg tror naturligvis ikke at der er tale om bevidst chikane, men det virker ikke som om man har gjort sig klart, at vi er en privat virksomhed”, siger en er­faren leder.

 

De mange rum

 

Skovbrynets Børnehave er be­gunstiget med at have mange rum, puderum, børnerum og rum i rummene - og alle er for­bundet med udgangspunkt i børnehøjde og aktiviteter i børnehøjde. Det er tydeligt, at der er plads til børn, der skal have mulighed for at lege, at lære og at være.

For et stykke tid siden synes man, at børnene manglede ejerskab for det lege­tøj som er indkøbt til institutionen.

     ”Vi satte legetøjet væk i en måned, så børnene kunne arbejde med naturmateri­aler og kreativitet og at genvinde ejerska­bet i følelsen omkring det legetøj, der er i institutionen. Det måtte gerne være noget de kunne glæde sig til at lege med, og også have en vis ansvarsfølelse omkring”, fortæller Ulla.

     Det betyder også, at legetøjet, når det står på hylderne står pænt som en del af indretningen, - en form for udstilling, så man kan nyde synes af det, inden man skal lege med det.

 

Det nyeste rum er udenfor

 

At komme udenfor i Skovbrynets Børne­hus er en oplevelse, der selv for en voksen journalist, med et velbevaret legebarn i maven, er noget, der vækker glæde og kreativitet.

     Seneste skud på uderummene er en bålhytte, hvor der er plads til at lave ude­aktiviteter i en meget rumlig hytte, der kan bruges til meget og meget andet, end blot at lave bål

Ulla fortæller, at det er institutionens eneste mandlige pædagog Torben Bonde Larsen, der ivrigt har arbejdet for, at få etableret udehytten.

     ”Der tørres urter, samles kastanjer, la­ves bladranker, vi har sansebuske og små jordhøje. Vi hylder naturen, og det den kan for og med os. I sommer var vi selv­forsynende med agurker og tomater”, fortæller Torben, der stolt viser herlighe­den frem.

Her knap tre år efter åbningen er det en fornøjelse at besøge en institution, hvor idéer på papir nu er omsat i hand­ling, i en travl hverdag, hvor der er fokus på trivsel for både børn, forældre og en skøn blandet personalegruppe, der endda rummer mulighed for at have egen ”køk­kenchef”

     Det er ikke mærkeligt, at det tidligst er muligt, at få en plads her i 2019.