Børnehuset Evigglad - flyvehøjde og udvidelse

Børnehuset Evigglad

– flyvehøjde og udvidelse

 

Af Lone Jakobsgaard, Volapyk! APS

 

Da Børns Hverdag for mere end to år siden for første gang var på besøg i Børnehuset Evigglad var der kun et enkelt barn tilstede. Det var lille Carl, der sammen med sin mor Camilla, den ene af ejerne af Børnehuset Evigglad, var med til interviewet.

     Grunden til, at han var det eneste barn var ikke mangel på børn, men at Børnehu­set Evigglad på det tidspunkt endnu ikke var åbnet. Bygningen var ved at blive om­bygget og indrettet til at kunne huse en daginstitution, hvis indretning skulle ligne et hjem, mest muligt.

     Lige nu er Camilla er på barsel, og lille Carl er blevet storebror. Når mor Camilla igen starter på arbejde, skal Carl selv starte i børnehaven. Det er ikke ethvert barn for­undt, at have deltaget i byggemøder, og så selv blive bruger af faciliteterne, men det gælder altså for lille Carl.

 

Succes!

 

Siden åbningen af Børnehuset Evigglad kan man kun betegne det som en succes, og som leder Anne Therkelsen Schultz formu­lerer det: ”næsten dagligt har vi nogen, der ringer for at høre, om vi har en plads til de­res barn”. Men at få en plads til et vugge­stuebarn, bliver for nuværende svært, idet der er fyldt op, frem til sommeren 2018, og det endda selvom Børnehuset Evigglad har udvidet med 90 kvm. udelukkende til vug­gestuen.

     ”Den fleksible åbningstid, der i virkelig­heden indeholder rigtig mange muligheder, er meget populær, og mange familier har brug for den”, fortsætter Anne.

Mange af sygehusets læger, der er un­der uddannelse har mulighed for, at have deres børn med sig, når de for en kortere eller længere periode arbejder på sygehu­set.

     ”Mange af dem kommer jo herned uden netværk eller familie, og så er det en stor hjælp, at vi er lige ved siden af”, lyder det fra Anne.

Men det er ikke kun sygehusets perso­nale, der har børn i Børnehuset Evigglad. Der er flere familier, hvor de er selvstændi­ge, og hvor der også er behov for fleksibili­teten.

     ”Vi oplever ikke, at børnene har flere ti­mer af den grund. Det er familierne, hvor der er lange transporttider, hvor børnene er hér de fleste timer”, fortæller Anne.

En anden fordel ved fleksibiliteten er netop, at Børnehuset Evigglad ikke oplever forældre, der kommer stressede ind af dø­ren enten tidligt om morgenen eller om af­tenen, når de skal hente.

     ”Forældrene kan bruge de fleksible åb­ningstider, og samtidig få deres familieliv til at hænge sammen, uden at de behøver at få bedsteforældre som en del af lignin­gen”, fortsætter Anne.

 

Systematiseret kontakt

 

Kontakten med forældrene foregår gen­nem systemet ”Tabulex”, hvor al kommuni­kation, planlægning og dokumentation foregår.

     Det gælder blandt andet forældrenes fordeling af de 49 timer de har til rådighed, og som de skal melde ud senest en måned i forvejen, så der kan disponeres rent per­sonalemæssigt. Det handler også om doku­mentation af læreplanstemaerne, hvor alle emner er lagt ind, og det derfor er nemt og hurtigt for den enkelte pædagog, at doku­mentere barnets udvikling på de respektive områder.

      ”Vi har indrettet hverdagen således, at der er så mange timer sammen med bør­nene som muligt, og Tabulex gør også, at vi sikrer, at alle får samme information, selvom de kommer i institutionen på vidt forskellige tidspunkter”, siger Anne.

 

Indretning som et hjem

 

I Børnehuset Evigglad er de respektive rum indrettet med de samme funktioner som var de i et almindeligt hjem.

     Der er et rum, hvor man hviler og sover. Der et rum, der skal fungere som et børne­værelse og så er der køkken og fællesrum­met, hvor de fælles aktiviteter foregår. I en tidsånd, hvor mange ting er flydende, er formen på dagligdagen og den indbyggede kulturdannelse en helt grundlæggende del af børnenes hverdag i Børnehuset Evigglad.

     ”Vi laver mindfullnes for alle de børn, der ikke sover, så de oplever at komme i ro, kan mærke sig selv og tage hensyn til andre. Vi accepterer ikke at børnene er li­gegyldige eller flabede overfor hverken os eller andre børn. Og ligesom vi taler direk­te til forældrene, gør vi det også over for børnene. Det er man bedst tjent med, både som barn og som voksen”, fortæller Anne.

     Anne, der ikke indgår i normeringen fungerer som vikar, hvorfor børnene også kun oplever kendte ansigter blandt perso­nalet.

Hver dag er der en gruppe børn, der er på tur, og for alle grupper er der etableret mål.

 

Drømmen er blevet virkelighed

 

På spørgsmålet om dagligdagen svarer til drømmen for hvad Børnehuset Evigglad skal blive til, svarer Anne: ”Vi er helt klart på ret­te vej, - de første to år er gået godt, og Bør­nehuset Evigglad er et tilvalg for forældre”.

     Som al anden opstart og udvikling følger det ikke en lige linje, og Anne forsætter:

     ”Det har også været hektisk, og der er mange regler og systemet kan nogen gange være svært at gennemskue. Måske fordi det skal gå stærkt, og man ikke har tid til at sætte sig ind i det, førend der skal tages en beslutning”.

 

Samarbejdet med kommunen kører ikke altid lige på skinner.

 

”Økonomidelen og PPR samarbejdet kører rigtig godt, men vi er indkaldt til det kom­munen kalder for dialogmøder, hvor kom­munen samler de private institutioner. Jeg synes dog at det er orienteringsmøder, idet der ikke er lagt op til en reel dialog, og det er rigtig ærgerligt, for vi vil rigtig gerne have mulighed for at kunne tale sammen, i en li­geværdig dialog. Desværre oplever jeg ikke at vi er ligeværdige”, kommer det bestemt fra Anne.

     Bag Børnehuset Evigglad står også en in­vestor, der sammen med Anne og Camilla har planer om at udvikle et koncept. Om det skal være landsdækkende eller lokalt er endnu ikke afklaret, men et koncept bliver realiseret, når Børnehuset Evigglad er ”godt i vej” om nogle år.

For nuværende kører børnehuset videre, med et fast greb i dagligdagen og blikket rettet mod horisonten. Det kan lade sig gøre at skabe gode institutioner i Danmark, på private hænder.