Man kan højest få et

Den 1. august 2014 åbnede Børnehuset Evigglad i Aabenraa,  - en institution med den ultimative fleksibilitet, idet institutionen holder åbent 24-7. Placeret klods op af det nye supersygehus, tæt på indfaldsveje og i et hus, man skulle tro var skabt til formålet,  har de to ildsjæle og pædagoger Camilla Otzen og Anne Therkelsen Schultz realiseret deres drøm.

 

Af Lone Stensig Jakobsgaard, Volapyk!

 Evigglad

Vejen til målet har bestemt ikke været snorlige. Der har været såvel op- som nedture, en del bureaukratiske udfordringer, men også politisk begejstring og erhvervsmæssig medvind.

 

”Det handler om at se mulighederne”, siger Anne Therkelsen Schultz, der er daglig leder af Børnehuset Evigglad. ”Man skal holde fast og tro på det, og når man fokuserer på muligheder, der opstår på grund af forhindringer, er der formentlig en væsentlig årsag. Gå ind i det og undersøg, hvad der er at lære”, fortsætter hun.

 

Souschef Camilla Otzen har leveret det første barn, den på nuværende tidspunkt kun syv måneder gammel lille Carl til institutionen. Carl har gennem det meste af ombygningen nysgerrigt inspiceret forholdene fra sin klapvogn. Og han har dermed været meget tæt på processen at etablere et helt nyt eksemplar af de ganske få døgnåbne dagsinstitutioner i Danmark. På åbningsdagen var lille Carl dog ikke alene, idet 5 børn var med fra starten, da Børnehuset Evigglad slog dørene op.

 

”Vi skal bare nå i alt 30 børn, så når vi vores 0-punkts omsætning, og allerede den første måned har vi 5 børn. Fra september har vi 13 børn og vi har i alt 31 børn på listen over opstart det næste år, så vi har allerede nået det mål”, lyder det fra souschefen.

 

Finansiering og sponsorater er skaffet ved egen indsats

Det økonomiske fundament for Børnehuset Evigglad hviler på benhårdt opsøgende arbejde af Anne & Camilla. De har via Erhververnes Hus, Aabenraa deltaget i forskellige iværksætterarrangementer. Desuden blev de fra flere sider opfordret til at finde en investor. Banken ville gerne have dem, men for at låne penge skulle de kunne stille med kapital.

 

Anne og Camilla havde fundet de egnede lokaler via en bekendt, der tidligere havde arbejdet på stedet, da det hed Center for Undervisning. Ideen kunne nu beskrives, så man kunne indlede forhandlinger om at leje dele af huset, og få ”kunderne”  i tale.

 

”Huset ligger perfekt i forhold til sygehuset, og der var da også stor opbakning fra sygehuset til ideen, da vi første gang præsenterede den. De kunne tiltrække personale til det nye supersygehus, og via en rapport, gennemført af kontorelever på sygehuset, som handlede om ønsket til fleksibel børnepasning, fik vi dokumenteret efterspørgslen”, fortælle Anne Therkelsen Schultz.

 

Både sygehusets direktør og Aabenraas daværende borgmester kunne se ideen, men heller ikke de havde muligheder for at skyde penge i projektet, så derfor måtte leder og souschef lave forretningsplan, budget og præsentationsmateriale, der kunne bruges til at gå i dialog med sponsorer og investorer.

 

Efter mødet med investoren var egenkapitalen vokset med 200%, og der var fuld opbakning til ideen. Efterfølgende er det lykkedes Anne og Camilla at skaffe yderligere 200.000 via sponsorater og fonde.

 

Hjælp fra rådgivere og en udviklingspris

Der har fra omgivelserne været en tro på ideen, og det lige fra Erhvervenes hus, der har supporteret med rådgivning, men også fra andre virksomheder, der har leveret ydelser, uden i første omgang at have sikkerhed for, om de kunne få penge for deres arbejde.

 

”Alt vores materiale; arkitektens tegninger, budgetter, web-side, dokumenter er lavet ved hjælp af den oprindelige arkitekt, revisorer, webmastere og jurister, der har investeret timerne i det, selvom de har været bekendt med, at de ikke kunne sende en faktura førend vi havde penge” fortæller Anne Therkelsen Schulz.

 

Erhvervenes Hus indstillede Børnehuset Evigglad til BHJ Fondens pris, der skulle overrækkes på Udviklingsråds Sønderjyllands årsmøde, - også her var der opbakning, og Børnehuset Evigglad vandt prisen på 25.000 kr. En pris, der gav medieomtale og forældre, der begyndte at kontakte institutionen for at få deres børn skrevet op.

 

Reception 1. August – og et godt rådEvigglad

Hele sommeren er der blevet arbejdet hårdt. Alle planer skulle omsættes til handling, personalet og pædagogikken er klar, og huset skulle stå klar, og der er indledt partnerskaber med lokale virksomheder.

 

”Vi har indledt samarbejder med Kohberg brød, der leverer to legehuse i form af en mølle og et bageri. Derudover har vi indledt samarbejde med EUC, der vil hjælpe os med at lave økologiske madplaner samt holde kurser omkring madlavning.

 

Børnehuset Evigglad åbnede den 1. August som planlagt, og fra en stolt leder lyder det: ”Receptionen var en helt igennem fantastisk dag, og vi fik rigtig mange gæster. Det var både familie, venner men også en masse interesserede, der mødte op. Der var mange fine ord med på vejen fra de erhvervsfolk som har fulgt os, ligesom vi fik rigtig mange gaver. Borgmesteren overrakte os et æbletræ som skulle vokse og give æbler til alle de dejlige børn vi skulle modtage fra nu af og mange år fremover. Firmaet "High on juice" lavede juice til alle, til stor fornøjelse for både børn og voksne”.

 

På dagen var der også besøg fra hospitalsklovne, der gik rundt i institutionen. Talen de holdte kan ses på Børnehuset Evigglads facebookside (se adresse i faktaboksen) Åbningsdagen var præget af leg, smil og masser af grin.

 

”Modtagelsen af Børnehuset Evigglad fra erhvervslivet, familie og kommende forældre og børn var  hvilket vi var meget glade for”, fortæller en stolt leder. 

 

Nu starter arbejdet for alvor og vi glæder os til at tage hul på dagligdagen. Målet er nået, og Anne har på falderebet et par gode råd til opfordre andre, der står med samme drøm.

 

”Hold fast, tro på det, - man kan højst få er et nej”, slutter Anne Schulz Therkelsen.

 

Praktiske oplysninger om Børnehuset Evigglad:

Privat institution

Plads til 55 børn

Åbent 24-7

Er medlem af DLO

 

Læs mere på www.boernehuset-evigglad.dk

 

 og følg med på facebook https://www.facebook.com/boernehusetevigglad