Institutionsportræt: Alt stort - starter småt

Lillekilde – et privat smørhul for børn i alderen 1 – 6 år blot få kilometer fra Rådhuspladsen i København, hvor børn, forældre og personale er kendetegnet ved to ord GLÆDE og TRIVSEL, men også noget udefinerbart”helt særlig”…

Tekst og foto:  Lone Jakobsgaard, Volapyk!

 

DLO har i 16 år, og lige så længe som Lillekilde har eksisteret, haft en medlemsinstitution, der er noget helt særligt. Lillekilde er en af Danmarks vel nok ældste private institutioner, udsprunget af en opstart som puljeinstitution, men i alle årene ledet af stifteren og ildsjælen Marianne Fogelstrøm.

 

På en flot sensommerdag er Børns Hverdag på besøg, sat i gang afen forældre, der i en mail har opfordret til at lave et portræt af en helt særlig institution.

 

Èn lille advarsel

Der skal lyde en enkelt advarsel – ordene ”helt særlig” kommer til at gennemsyre denne artikel, for Lillekilde er helt særlig, - et helt særligt portræt  fordi der deltager ikke mindre end 7-8 personer i interviewet; en helt særlig fædregruppe, en helt særlig engageret mor og personalerepræsentant og så selvfølgelig en helt særlig lederMarianne. I baggrunden rumsterer en helt særlig kok Mao og hans personale i køkkenet, - alle følger ivrigt med i hvad der foregår, og kommer med små fine kommentarer. Men ikke nok med det, så har hver stue forberedt stikordslister på, hvad der kendetegner dem og Lillekilde, - en helt særlig forberedelse i en grad, der ikke normalt ses, når man kommer i en daginstitution for at lave et portræt.

 

Fædregruppen – om valget af Lillekilde

Den første gruppe, der indgår i portrættet er fædrene, og hver af dem får stillet spørgsmålet ”hvorfor valget af institution til deres børn faldt på Lillekilde?”

 

”Vi har prøvet at have vores datter i en anden institution, og det er bestemt ikke for at være negativ omkring andre institutioner, men forskellen er som nat og dag”, lyder det fra Jonathan far til Astrid og Katrine, der nu er skolebarn, og med erfaring fra en anden børnehave.

 

”Vi hørte om Lillekilde gennem venner, og det vi hørte var, at den var noget helt særligt. Og ja, det er den, børn trives her. Ikke noget behov for indkøring. Personalet er engageret og på…. altså fuldstændig på, og på den måde bliver vi mødthver morgen. Ungerne kan mærke at man bare vil dem og os, og ja vi har også prøvet andre institutioner … det tåler ingen sammenligning , lyder det fra Thomas, selvstændig håndværker og far til Olivia og Elioth.

 

Udsagnene fra de fire fædre er samstemmende omkring den helt særlige måde man bliver mødt på i institutionen, den omsorg der vises for både børn og forældre og en karismatisk leder, der er tydelig omkring indhold og opgave. Det er hendes butik, og det er man ikke i tvivl om. Lillekilde er hendes ”fabrik”, og produktet er at skabe trygge og glade børn.

 

”Det er et imponerende aktivitetsniveau, - hvor ungerne flere gange om ugen er på udflugt, hvor de går til eksempelvis Zoologisk Have eller drager af til Dyrehaven. Det er altså langt, men det er et imponerende syn at se dem komme gående, stille og roligt, - der er styr på det”, lyder det fra Morten, far til Noam .

 

”Jeg tror altså kun vi betaler omkring 50 kr. mere om måneden end andre steder, men der er virkelig en forskel, som jeg i virkeligheden ikke tror har noget med penge at gøre. Det er som om at man samler på de positive ting, - der er en høj standard, og det smitter af i engagementet og motivationen hos personalet - til at ville både os og vores børn.  Der er stort set aldrig sygdom blandt personalet, og opstår der en situation af en eller anden grund, bliver der fra lederens side taget lynhurtig action, med klar tale og synlig kommunikation” lyder det fra Christian, far til Carl og Anna.

 

Fædrene skiftes ud med en mor og en repræsentant for personalet, mens Mao rumsterer i køkkenet med at forberede maden til næste dag, efter også lige at have sørget for friskbagte snegle til alle.

 

 

Lillekildes største fan

Repræsentant for medarbejderne Therese og mor Rikke er de næste, der indgår i portrættet af Lillekilde. 

 

”Jeg har arbejdet i rigtig mange institutioner som vikar, fast vikar og tilkaldevikar, før jeg kom til Lillekilde, hvor jeg ganske enkelt har fundet mit drømmejob. Den første tid tænkte jeg, ja, det er sådan hér lige indtil der bliver ét eller andet, så illusionen brister… Men nej, - det er der bare aldrig kommet. Jeg elsker Lillekilde, jeg elsker børnene og deres forældre og jeg elsker mine kolleger. Det lyder som en kliché, men jeg har aldrig tidligere oplevet at jeg glæder mig til at komme på arbejde, hverdag”, lyder det fra Therese, der er den medarbejder, der har været ansat i kortest tid i institutionen.

 

Personalet er meget bevidste om, at børn og forældre skal mødes med et nærvær, der handler om at tage imod og tage over, så børn og forældre får en god dag.  Og det betyder, at man som personale er tydelig mellem hinanden, hvis man af en eller anden grund har en dårlig morgen eller dag. ”Vi fortæller om det til hinanden, så der bliver taget hånd om det på en måde, så vi bliver mødt, og er i stand til at være på i vores arbejde, og ikke lade en dårlig dag gå ud over børn eller forældre”, fortsætter Therese.

 

”Og jeg er ganske enkelt Lillekildes største fan”, lyder det fra Rikke, mor til Carl og Anna, samt forfatteren til sloganet ”Alt stort - starter småt”. Et slogan, der bl.a. står på ryggen af personalets tøj.

 

”Jamen det er jo det, som det handler om hér i Lillekilde. Min bror havde sine børn her, og det hørte min mand og jeg om…. Lillekilde, det eneste rigtige valg, så vi var varmet godt op, men forstod først, at Lillekilde faktisk er et væksthus, da vi selv kom her.  Vi har så få timer som forældre i hverdagen til at forme vores børn med opdragelse, kultur, stimulere og strukturere, og vi kan se, at vores børn behandler andre ordentligt, de taler ordentligt og de spiser alt og ordentligt. Jeg tror det er fordi de bliver mødt med ligeværd og i øjenhøjde hér, med en grundlæggende respekt for mennesker, uanset størrelse,” fortsætter Rikke.

 

Og netop maden bør behandles som et helt særligt emne. For hvor mange institutioner kan prale af, at have sin helt egen italienske kok, der dagligt sætter en ære i at kredse med restaurantmad for store og små. Specielt én ret; ”Kylling i karry” er noget helt særligt.

”Man kan godt lade være med at prøve at kopiere den, - det lykkes bare ikke”, smiler Rikke, og fortsætter ”hjemme hos os skændes vi om, hvem der skal af sted til arbejdsdagene i Lillekilde, for vi får Maos gode mad”

 

Alle skal bruge deres kompetencer

Under alle interviews har lederen Marianne Fogelstrøm kredset rundt, været i gang med sine opgaver, og indimellem lyttet en smule på, hvad der er blevet sagt. Nu er det blevet hendes tur, og da hun får læst den mail op, som en forældre i børnehaven har sendt til DLO, med en opfordring til at lave et portræt af Lillekilde, står der tårer i Mariannes øjne. ”Jeg vidste slet ikke hvad hun havde skrevet, hvor er det flot”, siger hun med et varmt smil.

 

Børn fra 11 forskellige kommuner

”Vi har 92 børn i Lillekilde, fordelt på 11 kommuner, og en bredde i forskellighed, kulturer og familieformer. Det er skønt med mangfoldigheden for den befordrer rummelighed og ligeværdighed”, fortæller Marianne. Hun fortsætter ”Det kendetegner også det vores børn møder i personalegruppen, idet den er sammensat af mennesker med vidt forskellige kulturelle baggrunde, repræsenterende fra groft sagt hele verden.  Og så er der flere mænd i personalegruppen, end man typisk ser i en dagsinstitution”.

 

Selvom Lillekilde er en privat virksomhed, med en intern venteliste, synes Marianne at det er en pligt at samarbejde med kommunen. ”Det gør jeg gerne, - jeg ser det som en pligt at hjælpe, når man kan, og jeg har den holdning, at man løser det, der er”.

 

Derfor er børnene også sammensat som en helt særlig gruppe, med mangfoldighed og respekt for den enkelte. ”Vi er alle sammen helt særlige, og uden at det skal opfattes forkert, så er det min holdning, at det er forkert, hvis ét barn tager 80% af personalets opmærksomhed. Så skal vi handle, lægge en plan, og jeg inddrager alle i det, så barnets trivsel sættes i højsædet, på lige fod med alle de øvrige børn”,  fortæller Marianne om den måde der arbejdes på i Lillekilde.

 

”Min største opgave er at mit personale bruger deres kompetencer, og det de er allerbedst til, på kryds og tværs. Hvis jeg har glade medarbejdere har vi alle sammen glade børn”, fortæller Marianne.

 

Det betyder også at alle medarbejdere, uanset arbejde, er med til personalemøderne. Her bliver der lagt planer i fælleskab, og disse er synlige på tavler, så også forældre kan se, hvad der foregår i institutionen.

 

Prissætningen på et barn

Som privat institution med børn fra 11 kommuner synes Marianne, at det er en interessant diskussion at tage hul på, hvordan kommuner prissætter et barn. Der er nemlig meget store forskelle på, hvor stort et tilskud der gives til børnepasning i kommunerne.

 

”I de 11 kommuner vi har repræsenteret her i Lillekilde er der en forskel på omkring 30.000 kr. pr. år for et vuggestuebarn og ca. 23.000 kr. for et børnehavebarn. Det er da en forskel, og jeg synes i virkeligheden, at det er det område, der er mest relevant, at vi som institutioner bør stå sammen om”, siger Marianne med alvor i stemmen.

 

For hende handler det om at fokusere på børnene, og det at skabe det gode børneliv, med GLÆDE og TRIVSEL, og dermed cementerer hun sloganet ”Alt stort – starter småt”.

 

Lillekilde – måske Danmarks ældste private institution – en helt særlig plet i Danmark, få kilometer fra Rådhuspladsen i København.

 

 

Læs mere om Lillekilde på www.lillekilde.dk